Opslag

Viser opslag fra januar, 2016

Godt ør i bøtten

Så har jeg været skoleelev i tre dage og det har været nogle hektiske dage. Jeg har programmeret min første hjemmeside i HTML og CSS. Ok godt nok var det en simpel side, men alligevel - Det virkede:) Jeg har lavet en "citronmand" ved at klippe dele ud af forskellige billeder og samle dem til en figur. Jeg er blevet dansktestet og har haft notat teknik. Ok det sidste er måske ikke så nødvendigt efter 22 år med kontor- it- og projektarbejde, men så er det da blevet genopfrisket. De to første dage, havde jeg det som om mit hoved var ved at eksploderer når jeg forlod skolen, men i dag er jeg bare godt gammeldags "træt som et helt alderdomshjem". Altså det er da fremgang ikke sandt? Til gengæld må jeg klart erkende, at der kun lige bliver lavet de mest nødvendige huslige ting når jeg kommer hjem fra skole i disse dage. Fortrinsvis ting der ikke involverer skarpe genstande eller alt for meget hjerneaktivitet. Den står ligesom lidt på overload deroppe i disse dage. Så d

Så begynder min uddannelse snart

Så er det lige ved at være tid. På mandag begynder jeg på webintegrator uddannelsen og i går var jeg til infomøde på skolen. Her fik vi at vide, at vi de kommende 20 ugers tid, skal beskæftige os med produktionsplanlægning, html, CSS, Java script, interview teknik m.m. Det første vi skal i gang med bliver at lave en online version af skolens elevhåndbog. Så må vi se hvordan det går:) Jeg håber jeg undervejs får nogle gode fif og ideer til hvordan jeg kan optimere www.Hunderupdesign.dk og gøre den til en endnu bedre webshop, ligesom jeg håber at kunne starte min egen webdesign virksomhed, når uddannelsen engang er færdig.

Vild med paracord

Billede
Jeg indrømmer det blankt, jeg er vild med paracord også kaldet faldskærmsline. For det første er det et fedt materiale at arbejde med, for det andet kan man få det i et utal af farver og mønstrer og så kan man bruge det til uendelig mange ting. Derfor blev jeg også rigtig glad da vores søde postbud kom og afleverede min nyeste ladning paracord. Er det ikke bare nogle skønne farver?  Indtil videre har jeg mest brugt det til armbånd og nøgleringe, men jeg har mange flere gode ideer, som jeg gerne vil have afprøvet. I første omgang kommer jeg dog nok til at lave flere armbånd, da jeg er begyndt at lave nogle, som er lidt mere avancerede og jeg glæder mig til at få afprøvet de modeller ( samt nogle nye) i de nye farver og mønstre. Så i den kommende tid vil der nok dukke flere nye modeller op i webshoppen til både mænd og kvinder.

Tiden er et underligt begreb

I kender det garanteret alle sammen. Når man gælder sig til noget eller foretager sig noget man kan lide, så forsvinder tiden nærmest som dug for solen, men skal man deltage i et kedeligt møde eller et "pligt" arrangement, så snegler den sig nærmest af sted - eller sådan føles det i hvert fald. Men når det kommer til stykket, så går tiden jo i nøjagtigt det samme tempo hele tiden. Det er kun følelsen der er anderledes. Men det er da lidt pudsigt at den samme ting kan opleves så forskelligt ikke? Lige nu hvor jeg har 14 dages ferie inden skolestart, har jeg en liste så lang, så lang, over alle de ting jeg godt kunne tænke mig at nå. Når det kommer til stykket ved jeg jo godt, at jeg højst sandsynligt kun når en brøkdel, men man har da lov til at være optimistisk. Men det korte af det lange er, at ting har det altså med at tage længere tid end man tror. Da jeg startede Hunderup Design tænke jeg f.eks. at det kunne da ikke være så svært at tage nogle billeder og lægge dem ud p

Et nyt år og en ny begyndelse

Jeg tror der er mange af os, der lige stopper op og gør status på året der gik, når nytårsfestlighederne er forbi. Det gør jeg i hvert fald og der er ingen tvivl om, at 2015 blev et år med forandringer. I 2015 sagde jeg mit job op efter at have arbejdet i den samme virksomhed i 22 år. Det var ikke en nem beslutning og jeg havde da også lidt kriller i maven, men der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning jeg traf. Jeg trængte virkelig til forandringer og nye input. I 2016 fortsætter jeg så forandringerne ved at videreuddanne mig til webintegrator. Det vil sige, at jeg starter året med at komme tilbage på skolebænken og det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til - også selv om det nok bliver lidt underligt at være "skoleelev" som 46 årig, men man påstår jo at man kan lære så længe man lever og jeg har planer om at leve meget, meget længe endnu. Så farvel til 2015 og goddag til 2016, et år hvor jeg har planer om at lære så meget som muligt, nyde livet så meget s