Opslag

Viser opslag fra marts, 2018

Hæklet barnevognstæppe

Billede
Jeg har længe haft nogle poser med akryl mini garnnøgler liggende, som jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge til. Til sidst besluttede jeg at hækle bedstemorsfirkanter af det, ud fra tanken om "at så kunne det da altid blive til et lille tæppe", og det er også lige præcis det, som firkanterne er blevet brugt til. Der blev 20 bedstemorsfirkanter ud af garnet og der er brugt 80 g garn til dem. Derudover har jeg brugt ca. 50 g. hvidt akrylgarn til at hækle firkanterne sammen, samt lave en pyntekant rundt om hele tæppet. Både sammenhæklingen og pyntekanten er lavet i bedstemors mønster.     Jeg har stadigvæk flere poser med mini garnnøgler liggende, både i akryl og i bomuld, så et af de kommende projekter bliver nok at hækle en stribet hue.

Hæklet cirkeljakke fra Drops

Billede
Da jeg lærte at hækle for mange år siden, var det mest lyseduge og andre småting jeg hæklede. Men nu hvor jeg er begyndt at hækle igen, syntes jeg det var på tide at kaste mig ud i et tøjprojekt. Da jeg ved at Drops har rigtig mange lækre opskrifter, startede jeg med at kikke der. Jeg forelskede mig hurtigt i en lækker cirkeljakke og fik bestilt garn. Da jeg så skulle igang, gik det op for mig, at jakken skulle hækles efter diagram, noget jeg aldrig har prøvet før, men det gik da alligevel. Jakken er i hvert fald blevet færdig. Jeg har brugt Drops opskrift 171-21. Jakken er hæklet i Drops Big Delight garn og jeg har brugt. ca. 650 g. Da jeg ikke er lige så høj som modellen, har jeg valgt at droppe de sidste 6 rækker. Ærmerne har jeg valgt at lave en lille smule bredere end opskriften, da jeg bedst kan lige løse ærmer. Resultatet kom til at se sådan her ud.  

Hverdag igen...

Billede
De sidste to måneder har været lidt usædvanlige, idet min mand har haft fri fra arbejde. Faktisk er det første gang i alle de år vi har kendt hinanden, at vi har tilbragt så lang tid i hinandens selskab, hvilket egentlig er en lidt sjov tanke. Men nu har hverdagen så meldt sin ankomst igen med alt hvad det indebærer. Der er ellers blevet hygget meget de sidste par måneder. Faktisk kan jeg ikke huske at vi nogensinde før har været så gode til at slappe af og bare nyde livet og hinanden - måske har vi endda været lidt for gode 😃, jeg har i hvert fald ikke nået nær så meget som jeg plejer, men det er måske også okay. Men nu glæder jeg mig faktisk til at være lidt mere aktiv igen. Så mangler vi bare lige at vintervejret fortager sig, så vi kan tage hul på foråret. Kattehygge fra morgenstunden.