KreaSoul - Kreativitet med hjerte og sjæl

Igen i år gik sommerferien til Holland. Det er 3. år i træk og lige som de andre år, havde vi valgt at placere os et sted, hvor vi nemt kunne komme rundt i både Holland, Belgien og Tyskland. r Vi boede ca. 10 km fra den Hollandske by Roermond, i et feriehus vi havde lejet hos Narvik HomeParc i Heelderpeel. Det er et område med mange søer og kanaler og masser af smuk natur. Vores feriehus var et dejligt træhus med 3 soveværelser, 1 badeværelse, 2 toiletter, åbent køkken med spiseplads samt en pæn stue med hjørnesofa. Fra stuen kunne man gå ud på en dejlig træterrasse i to plan, som lå ved en hyggelig lavvandet sø. Vandet var rent nok til at man kunne bade eller sejle i søen og det så vi da også flere som gjorde. Selv nøjes vi med at nyde synet af de mange ænder, gæs, frøer og åkander, som var med til at gøre parken til et rigtigt idyllisk sted at være. Feriehusene i Heelderpeel Terrassen var udstyret med masser af havemøbler Udsigt fra terrassen. Udsigt fra t

En af de ting vi altid glæder os til om sommeren, er når markerne begynder at få ører. Ja jeg ved godt at det lyder fjollet, men det er altså rigtigt. På et tidspunkt bliver afgrøderne nemlig så store, at hjorte kan ligge og gemme sig i dem, så det kun er deres hoveder og ører som stikker op. Selv om bønderne nok ikke er lige så glade for hjorte i deres marker som jeg er, så ser det altså bare enormt sødt ud med sådan en par store ører, der stikker op. Desværre var rådyret så langt væk at billedet ikke er blevet særlig skarpt. Afstanden var for stor for min telefon. Efter at vi var kørt videre, kom jeg i tanke om at jeg faktisk havde mit rigtigt kamera i tasken - havde bare lige glemt det. Kvikt ikke....

Et af de steder som min mand og jeg godt kan lide at besøge er Røsnæs. Røsnæs er en 15 kilometer lang halvø som strækker sig ud i Storebælt og på en klar dag, kan man både se Samsø og Storebæltsbroen. Røsnæs er også Sjællands vestligste punkt og et meget naturskønt område med stejle skrænter, stendækkede strande og store områder hvor køerne går frit og græsser. Der er en stor parkeringsplads, hvor man kan sætte bilen, mens man nyder en gåtur langs vandet. Har man lyst, kan man også følge stien igennem skoven op til Røsnæs Fyr. Fyret er åbent for offentligheden og der er også en lille kiosk, hvor man kan købe en kop kaffe og et stykke kage. Det er Bo og Aktivitetscenteret som sørger for at holde Fyr og cafe åbnet og det gør de rigtigt godt. Her kan du læse mere og fyret og dets udvikling .   I dag kom vi lidt sent, så vi nøjes med at nyde udsigten ud over vandet. Hvis man er heldig kan man endda få øje på et par legesyge marsvin, som boltre sig i vandet. Der er også gode mu

I år havde vi besluttet at vi ville holde ½ års jul den 24. juni. Derfor gik min søn og jeg i fredags i gang med at bage julesmåkager i form af kæmpe pebernødder og vanilje kranse, for skal der være jul så lad der være jul. Kæmpe pebernødder Vanilje kranse I lørdags fik vi så flæskesteg, brunkartofler, rødkål, brun sovs og ribsgele ligesom vi havde aftalt og det smager altså også helt fint i juni. Dog droppede vi julegaverne og juletræet, men måske en lille gave til næste år 😃 Gaver kan man jo altid bruge..

Det sidste stykker tid er der sket en masse. Der har været mange ting som skulle nås, tages stilling til m.m. Det har desværre udløst nogle af de samme stresstegn, som jeg kender så godt fra 2012, hvor jeg gik ned med stress. Udover hukommelsen, så begynder jeg at spænde helt vildt. Det er lige som om jeg har fået et jernkorset på, som strammer så meget at jeg kun kan trække vejret overfladisk. Selv om jeg prøver at slappe af, så kan jeg fastholde spændingerne i mange timer, så jeg til sidst er helt desperat efter at få det til at stoppe. Jeg bliver enormt irriteret, hver gang det sker. Irriteret over at det stadig dukker op så langt tid efter. Irriteret over at der skal så lidt til og at jeg skal bruge tid og energi på det en gang til. Men når det kommer til stykket, så er det jo godt at min krop siger fra. Og det er godt at den gør det på en måde, så jeg rent faktisk hører efter. For når det kommer til stykket, så reagerer min krop jo fordi jeg stadig ikke er god nok til at lytte

Det er onsdag morgen, jeg overlevede tandlægebesøget i går og i dag kommer sønnen hjem på besøg. Så skal der lige ordnes et par praktiske ting, inden vi går i gang med at hygge og bage sandkage. Ja så kan det da ikke være bedre. Vejrguderne i form af DMI, har endda lovet tørvejr og hele 17 g, så måske kan jeg også lige få tid til at fotografere årets grønsagsplanter, så jeg kan få lavet det blogopslag, som jeg har planlagt mindst 3 gange nu 😏. Nu hvor sønnen er flyttet, runger det altså lidt mere i huset end det plejer - selv kattene vil ikke være på hans tomme værelse. Vi har tænkt os at omdanne værelset til et hobby/arbejdsrum med et par solide arbejdsborde og en masse reolplads. Men det bliver nok først i sommerferien at vi når så langt, så indtil videre får der lov til at se tomt ud. Hver ting til sin tid, siger man jo. Det er lidt sjovt som det langsomt går op for en, hvad det betyder, når der ikke er nogle børn hjemme mere. Som f.eks. de ændringer man kan lave i forhold ti

Ja så oprandt det altså. Øjeblikket jeg har gået og ventet på et stykke tid. Nemlig det øjeblik hvor min søn flyttede hjemmefra. Min søn er 22 år, så det er jo helt fint og naturligt, at han er flyttet hjemmefra og jeg fornemmer også, at han er klar til det nu. Alligevel er det en underlig blandet mængde følelser, jeg som forælder sidder tilbage med. På den ene side er jeg glad på hans vegne. Glad for at han fik den lejlighed som han havde håbet på, glad for at han nu kan komme i gang med den næste etape af sit liv og glad for at min mand og jeg kan komme i gang med næste etape af vores liv. Altså den etape hvor vi skal til at finde ud af, bare at være os to. Måske endda blive lidt nyforelskede igen. Men samtidig er det også vemodigt, for det er jo en hel æra der er forbi. Nemlig den æra, hvor den helt store rolle i mit liv, har været at være mor og at være der for min søn, når han havde brug for det. Det kommer jeg selvfølgelig stadig til, men det vil være på et andet plan og