Eftermiddagstur til Røsnæs Fyr


Et af de steder som min mand og jeg godt kan lide at besøge er Røsnæs.

Røsnæs er en 15 kilometer lang halvø som strækker sig ud i Storebælt og på en klar dag, kan man både se Samsø og Storebæltsbroen. Røsnæs er også Sjællands vestligste punkt og et meget naturskønt område med stejle skrænter, stendækkede strande og store områder hvor køerne går frit og græsser.

Der er en stor parkeringsplads, hvor man kan sætte bilen, mens man nyder en gåtur langs vandet.

Har man lyst, kan man også følge stien igennem skoven op til Røsnæs Fyr. Fyret er åbent for offentligheden og der er også en lille kiosk, hvor man kan købe en kop kaffe og et stykke kage. Det er Bo og Aktivitetscenteret som sørger for at holde Fyr og cafe åbnet og det gør de rigtigt godt.

Her kan du læse mere og fyret og dets udvikling.  

I dag kom vi lidt sent, så vi nøjes med at nyde udsigten ud over vandet. Hvis man er heldig kan man endda få øje på et par legesyge marsvin, som boltre sig i vandet.

Der er også gode muligheder for at nyde sin medbragte mad, hvis man har lyst til det.

Udsigt fra skrænten ved parkeringspladsen

Masser af vand men ingen marsvin

Udsigt fra skrænten ved parkeringspladsen

Manden min med de cool solbriller. Der er lidt Top Gun over dem.

Kommentarer