Opslag

Viser opslag fra marts, 2019

Små hæklede huer til farmorkassen

Billede
Nogle gange er det rart at hækle noget, som ikke tager særlig lang tid. Derfor har jeg hæklet disse to små baby huer. Den første er hæklet i en blanding af merinould og bomuld, hvilket gør den både blød og elastisk. Der gik lidt over et halvt nøgle til huen, som er str. 0-6 mdr. Opskriften kommer fra bogen "Crochet one skein wonders for babies". En bog med 101 forskellige projekter lige fra små sko og suttersnore til kjoler, bukser, bluser, tæpper og legetøj. Der findes iøvrigt både strikker og hækle bøger i serien. Den anden hue er hæklet i tyndt båndgarn i 100 % bomuld. Den erhæklet i str. 6-12 mdr. Det er også en opskrift fra One Skein Wonders, dog har jeg droppet kvasten, for at baby ikke skal kunne hive de små tråde ud af den. Jeg er allerede igang med flere projekter fra One Skein Wonders og da jeg har lyst til at fremstille ca. 80 % af tingene, kommer der nok mange flere hæklede ting derfra i fremtiden.

Giraf t-shirt til farmorkassen

Billede
I Holbæk ligger der en lille stofbutik, som har de smukkeste stoffer. I den købte jeg sidste sommer en stofrest med giraffer på. Den rest har jeg nu fået brugt på at sy denne lille t-shirt i størrelse 1 år. Den er selvfølgelig til farmorkassen. Der var også stof nok til en lille hagesmæk, men den har jeg ikke nået at sy færdig endnu. T-shirten er syet efter et mønster fra Stof og Stil og der var heldigvis stof nok til at jeg kunne sørge for at girafferne på ærmerne vender den rigtige vej.

Så kom der gang i symaskinen

Billede
Jeg kan rigtig godt lide at sy og har gjort det siden jeg var barn/ung, men efterhånden sker det ikke så tit, men i denne uge har symaskinen rent faktisk glødet og det er blevet til hele fem stykker nyt tøj. Alle modellerne er syet efter mønstre fra Stof og Stil, som jeg har tilpasset en lille smule så de passer bedre til mig. Det første er en kjole i sort jersey med grønne prikker. Stoffet har jeg købt i en genbrugsbutik for 35 kr. så det må siges at være en billig kjole. Det næste er en karryfarvet tunika med korte ærmer. Stoffet let jersey med masser af stræk fra Stof og Stil.  Det blev også til en lang flaskegrøn kjole i et lidt kraftigt jersey stof med et rigtig godt fald. Det var klart denne kjole som tog længst tid, da den krævede en del til retninger i forhold til mønsteret. Stoffet er fra Stof og Stil.   Dette blomstrede stof har jeg glædet mig rigtig meget til at sy af. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg har købt det, men det bliver det j