Hæklet barnevognstæppe

Jeg har længe haft nogle poser med akryl mini garnnøgler liggende, som jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge til.

Til sidst besluttede jeg at hækle bedstemorsfirkanter af det, ud fra tanken om "at så kunne det da altid blive til et lille tæppe", og det er også lige præcis det, som firkanterne er blevet brugt til.

Der blev 20 bedstemorsfirkanter ud af garnet og der er brugt 80 g garn til dem. Derudover har jeg brugt ca. 50 g. hvidt akrylgarn til at hækle firkanterne sammen, samt lave en pyntekant rundt om hele tæppet. Både sammenhæklingen og pyntekanten er lavet i bedstemors mønster.

 
 
Jeg har stadigvæk flere poser med mini garnnøgler liggende, både i akryl og i bomuld, så et af de kommende projekter bliver nok at hækle en stribet hue.

Kommentarer