Middag og show med Tamra Roseannes & Rockabilly Heart på Bromølle Kro

I fredags havde min mand og jeg fornøjelsen af, at deltage i en middag med show på Bromølle Kro. Dem afholder de en 5-6 stykker af om året med forskellige bands.

Det var første gang vi deltog og vi skulle se og høre Tamra Rosanes, Danmarks ukronede country dronning, der sammen med Rockabilly Heart ( Den Skaldede Kok og Morten Wittrock), stod for den musikalske underholdning.

Vi startede med en god middag bestående af:

  • Røget laksefilet med ramsløg og rygeostcreme samt rugbrøds chips 
  • Kalvetyksteg med frikassé af ærter, asparges og gulerødder samt syltede grønne tomater.
Middagen var med i prisen for showet, men drikkevarer, dessert samt kaffe m.m. skal man betale ved siden af.

Efter middagen gik showet så i gang og trioen gik til den med liv og sjæl. Det blev både spillet stille numre og noget med masser af gang i, så der var noget for enhver smag. De spillede i ca. 45 min, hvorefter der var en lille pause, inden de spillede i yderligere 45 min.

Alt i alt var det en rigtig god aften og det er bestemt ikke sidste gang, at vi har deltaget i sådant et arrangement.

Her er lidt stemningsbilleder fra showet.












Kommentarer