Briller med forhindringer

I September måned besluttede jeg at bytte de billige læsebriller fra Spar, ud med et par rigtige læsebriller.

Jeg kontaktede derfor en optikker og fik foretaget en synsprøve. Optikeren rådede mig til at købe et par flerstyrkebriller som både kunne bruges som læse- og skærmbriller. Jeg fik også at vide, at jeg havde en bygningsfejl,  som der også skulle tages højde for. Samtidig bestilte jeg også et par solbriller uden styrke.

14 dage senere kunne jeg så hente mine briller og konstaterede, at solbrillerne var lavet med styrke og ikke uden som bestilt. De skulle derfor laves om, hvilket optikeren vikrede ret irriteret og uforstående over - men man kan jo ikke bruge et par solbriller med læsestyrke, når man er ude at gå tur eller lignede, så de blev sendt retur.

Da jeg kom hjem og tog de almindelige læse- og skærmbriller i brug, konstaterede jeg at alting blev skævt når jeg havde brillerne på. Det havde ikke været synligt i butikken, men jeg troede bare det handlede om tilvænning til de nye briller. Men i løbet af de næste 14 dage, fik jeg meget tørrer øjne samt hovedpine der til sidst blev til migræneanfald med stor lysfølsomhed.

Så tilbage til optikeren igen. Nu var mine solbriller så klar, men efter en ny synsprøve, fandt optikeren ud af, at læsebrillerne var for stærke og at min hjerne åbenbart ikke ville acceptere at blive kompenseret for bygningsfejlen. Læsebrillerne skulle derfor laves om. Igen følte jeg nærmest at jeg var til besvær og at optikeren var sur over at brillerne ikke passede. Jeg fik derfor heller ikke spurgt om halvdelen af det jeg gerne ville have svar på.

14 dage senere fik jeg så mine briller igen, men havde stadig problemer med lysfølsomme og tørre øjne og de nye briller føltes stadig ikke helt rigtige. Senere fandt jeg ud af at jeg havde fået øjenlågsbetændelse, hvilket sandsynligvis skyldes de meget fede øjendråber jeg havde fået anbefalet at bruge, for at afhjælpe de tørre øjne.

Kort tid efter gik solbrillerne fra hinanden - de var åbenbart ikke samlet ordentligt, så ind til optikeren igen, for at få det ordet.

I hele december 2016 og januar 2017 kunne stort set ikke sidde ved en pc, læse eller lave andet, hvor jeg skulle fokusere rimeligt tæt på, fordi mine øjne stadig ikke havde det godt og når jeg endelig kunne, så virkede brillerne stadig forkerte.

I Januar 2017 henvendte jeg mig til en anden optiker i samme kæde og fik målt mine øjne igen. Her blev styrken tilrettet lidt igen og flerstyrkebrillerne blev lavet om til to par enkeltstyrkebriller, et par skærmbriller og et par læsebriller.

Denne gang var der ingen sure miner, men masser af smil og god service. En rigtig rar forandring og denne gang føles brillerne faktisk også rigtige, så nu håber jeg at jeg ikke behøver flere optikerbesøg lige med det samme.

Og her er så resultatet.





Kommentarer