Jeg føler mig priviligeret

Den 1. september startede jeg op på et helt nyt liv og karriere, idet jeg valgte at gøre det at skrive børnebøger, digte og hobbybøger til min fremtidige livsstil.

Det betyder at jeg nu selv kan bestemme på hvilket tidspunkt af døgnet jeg arbejder og at jeg kan lave lige præcis det jeg allerhelst vil og det er jo helt fantastisk.

Det betyder også, at jeg i dag havde muligheden for at gå op og handle kl. 8.00 om morgenen, kunne tillade mig selv at bage lagkagebunde og lave kagecreme til min mands fødselsdag og oven i købet kan tillade mig at sidde her kl. 2 om eftermiddagen og lave et blogopslag.

HVOR ER DET BARE SKØNT

Samtidig oplever jeg at tiden faktisk flyver af sted og selv om jeg laver en masser, bliver der ved med at være ting jeg gerne vil lave, nye ideer der skal afprøves osv. osv.
Jeg forstår faktisk slet ikke at nogen er i stand til at kede sig, for jeg har liste så lange med ting jeg gerne vil, at det vil tage mig mindst 10 år at nå igennem dem og så kommer der jo også hele tiden nye ideer til.

Så der bliver nok at tage fat i både med hensyn til bøger samt kreative ting.

Kommentarer