Årets adventskrans

Det har i mange år været en tradition, at jeg selv pyntede vores adventskrans, i stedet for at købe en færdig. Dog har jeg altid benyttet mig af de færdig bundne grankranse, som man kan købe alle vegne i november og december.

Men i år besluttede jeg at det skulle være anderledes. Vi ville nemlig gerne have en krans, som bestod af mange forskellige slags gran, da vi syntes det er rigtig flot. Samtidig vil vi gerne have en stor krans, da det giver mange flere muligheder for pyntning. Desværre er det ikke så nemt at finde denne type kranse og finder man dem endelig, er de bestemt heller ikke billige, så i år besluttede jeg mig for at binde den selv.

Vi kørte derfor ned til det lokale savværk i Jyderup og købt flere forskellige slags gran. Heldigvis havde jeg en halmkrans på 40 cm liggende, så vi slap for at skulle ud og lede efter en.

Jeg startede med at binde gran i bunden af kransen og fortsatte derefter med sider og top. Da vi godt kan lide at kransen ser lidt busket ud, har jeg ikke bundet den så stramt.

Efterfølgende pyntede jeg den med lys, nisser, glaskugler, blomster m.m. I midten har jeg placeret en kunstig julestjerne.

Det tog 4 timer at binde selve kransen, idet jeg måtte starte forfra et par gange, men øvelse gør som bekendt mester, så det lykkedes til sidst. Selve pyntningen tog ca. 45 min. og det tog også 45 min, at rydde op bagefter. Jeg er bange for at jeg svinder en hel del, når jeg sidder og lave sådan nogle ting. Men hvad, det er jo mig selv der skal rydde op så.....og her er så resultatet.

Vores adventskrans 2017

Først uden pynt, som den så ud da jeg lige var blevet færdig med at binde den..











 
 

 




Kommentarer

  1. Næste år bruger du nok kun to timer på at binde en adventskrans.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man siger jo at øvelse gør mester, så der er håb forude:)

      Slet

Send en kommentar