50 års fødselsdag.

Så rundede jeg også et af de skarpe hjørner og kan nu prale af, at være hele 50 år gammel. Dagen blev fejret med gaver fra morgenstunden, efterfulgt af en endagstur til Odense, sammen med min søn og mand.

Vi startede med at spise brunch på Cafe Vivaldi i Odense centrum. Derefter gik vi rundt og hyggede og kikkede på butikker i Odense Centrum, inden vi kørte videre til Rosengårdscentret.

Jeg fik købt et par hæklebøger samt fik lidt nyt tøj. Vi sluttede dagen med en god middag på Jensens Bøfhus, inden vi kørte tilbage til Sjælland igen.

Det var en hyggelig dag og selv om jeg godt ved at min mand gerne ville have gjort lidt mere ud af den, så var den lige i min ånd. På en senere tidspunkt tager han og jeg så afsted på en hyggeweekend et eller andet sted i Europa.

I år havde jeg kun ønsket garn og stof og det må man også sige at jeg har fået.

Min søster og svoger har givet mig 10 nøgler pink effektgarn, 20 nøgler Cotton String garn fra Stof og Stil, et hobbykit til en gris, et Peter Plys billede (fordi jeg elsker Peter Plys figurerne) samt 2½ m rosa bomulds stof med mønster.






Mine forældre har givet mig rødt jersey stof, et symønster samt to pakker skråbånd.





Min søn har givet mig garn til et sjal.


Fra min kusine og hendes mand har jeg fået en sammenplantning samt et gavekort til La Glace konditori.



Mind mand har givet mig 4 nøgler gul baby merion, 20 nøgler blå merino ekstra fine, 20 nøgler pistacie merino ekstra fine, 30 nøgler blommefarvet big merino, 14 nøgler Scheepjes softy garn samt to nøgler bomuldsgarn, 24 nøgler drops Paris bomuldsgarn, 16 nøgler merino ekstra fine i blå og lilla/rosa nuancer samt turen til Odense og det tøj jeg fik derovre.














Så nu skal jeg bare i gang med at bruge alle mine dejlige gaver.

Kommentarer