Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at være kreativ og når der er en eller anden form for hobby eller håndarbejdsmesse, så deltager jeg gerne hvis jeg kan. Derfor satte min mand og jeg kurs mod det jyske lørdag morgen. Vi havde bestilt et hotelværelse i Kolding, så vi kunne kombinere messebesøget med et lille weekendophold. Vi ankom til messehallerne i Fredericia lidt før åbningstid, så vi stod klar sammen med alle de andre morgenfriske, da messen åbnede. Denne gang var der ca. 260 boder med alt lige fra garn og stof til bageudstyr, papir, dies m.m. Jeg startede med at shoppe hos www.strikkeriet.dk hvor min søde mand forkælede mig med 20 nøgler turkis og 20 nøgler lysegult Drops Love You 7 bomuldsgarn samt 15 nøgler rosa Drops Brushed Alpaka Silk. Jeg kom også til at solde lidt hos www.rito.dk , hvor jeg købe 20 nøgler gul samt 20 nøgler mørk rød Infinity Heart bomuldsgarn. Jeg må tilstå at jeg er blevet temmelig glad for deres bomuldsgarn. Det er både ...