Køer i Havnsø

I Havnsø på Vestsjælland ligger der et område som hedder Vesterlyng, også kaldet Sjællands største hede.
Området har været fredet siden 1945 og består af felter med krat, overdrev og fugtige lavninger. Igennem det hele er en asfalteret vej med stikveje ud til kysten, hvor der er anlagt parkeringspladser.
Hele området er indhegnet og der går køer frit rundt og græsser og nogle gange vælger de så at stå på vejen, ligesom de gjorde da vi var ude og køre en aftenstur.
Hedelyng er et rigtigt hyggeligt område, hvor man også har mulighed for at gå en tur, hvis man har lyst til det. Området må benyttes året rundt i de lyse timer.






Og så kan man da ikke lade være med at blive glad, når man ser de søde og legesyge kalve tumle rundt.

Kommentarer